Efterårs favoritter

I takt med at efteråret nærmer sig er der blevet tilføjet lidt nye ting til Alva’s garderobe. Blandt andet var hendes støvler og gummistøvler blevet for små efter et massiv ryk i både tøj og sko. Det blev til nedenstående gummistøvler og de fine støvler i ruskind fra Søstjernen. Tørklædet er en favorit fra sidste år, men som bliver lavet i nye farver  hver sæson.

Jakken er også købt hjem og jeg var så heldig at finde den second hand. Den er vind og vandtæt og jeg tænker den skal bruges i stedet for termojakke.

Huen har jeg haft kig på længe og da jeg fandt den på udsalg slog jeg til.

Det eneste Alva mangler til hendes lille, men helt perfekte garderobe er et par fede sneakers eller “løbesko” som hun selv kalder dem.

Jeg har altid sværget til Angulus, men må indrømme at jeg længe har haft kig på nedenstående fra Nature Footwear. Simpelthen så fine og jeg tænker de vil passe perfekt til resten herhjemme og bedst af alt så vil deres pasform være god til Alva’s let brede fødder. De findes i mange forskellige farver og både i ruskind og i glat skind.

Gummistøvler / Gummisko

/ Nederdel / Tørklæde

Jakke  / Chelsea  / Strik /  Hue

Jeg er blevet spurgt om lidt inspiration til drenge også og derfor har jeg lavet en lille collage til drengemødre også med links til de forskellige ting. I vil opleve at den ikke er meget anderledes end den til pigerne og flere af tingene på begge collager er unisex. Jeg kan godt lide det sådan og ville klæde min dreng næsten som jeg gør med Alva (minus kjoler og nederdele, med mindre han selv ønsker det)

Gummisko / Jakke / Hue / Bluse

 

Støvler / Trøje / Uldbukser / Bukser

Jeg håber det gav lidt inspiration – om ikke andet hjælper det måske lidt når i kan se tingene “in action” på Alva snarest.

Jeg lovede forleden  også en fra Instagram at lave et indlæg omkring tips og råd til at minimere garderoben og komme med mine bedste tips og tricks til dette og det indlæg håber jeg at jeg kan nå at lave en af de næste par dage så i måske kan nå at få lidt tips inden i skal klargøre “efterårsgarderoben”.

 

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.