Børnegarderoben – Tips & Tricks

Spørgejørgen på den fede måde
Selvfølgelig skulle første indlæg handle om børnegarderober, da jeg nok ikke kan løbe fra, at det er det der optager mig meget. Både i fritiden og arbejdsmæssigt. Derudover er i efterhånden mange der dagligt spørger ind til hvor jeg køber tøj, hvilke mærker jeg køber, hvordan størrelserne og pasform er i de forskellige mærker og ikke mindst spørgsmål omkring told, efter jeg er begyndt at købe meget hjem fra Australien og New Zealand. De kan nemlig nogle ting vi ikke kan herhjemme. Ihvertfald i min optik. Jeg er meget betaget af hele deres afslappede boheme look. Deres fine valg af farver og materialer er bare lige i min ånd.
I må ALTID gerne spørge ind! Det er kun hyggeligt, og jeg er glad hvis jeg kan hjælpe jer på den ene eller anden måde.
Jeg tænkte bare det var nemmere at lave en form for grundguide herinde istedet for at skrive den privat til jer MANGE gange. 

Materiale-fetichist
Dem der har fulgt mig længe ved godt at jeg er en sucker for visse materialer. Egentlig er det primært uld som cashmere og alpaca og silke. Hvis jeg skal være ærlig så kender jeg kun én ting i den her lille børnegarderobe-verden der er bedre end uld, og det er outfits kombineret uld og musselin. Jeg elsker når materialerne mixes på kryds og tværs og skaber en fin balance i outfittet. Jeg handler rigtig meget i udlandet og handler sjældent det samme sted to gange, da udvalget på hver webshop af de “sjældnere” mærker aldrig er ret stort, men jeg har alligevel prøvet at samle flest mulige shops, hvor jeg handler og hvor jeg føler mig inspireret. Derudover har jeg også samlet en guide til hvilke mærker jeg køber og hvad det er de forskellige mærker “kan”.

Shops

    

 

Mærker

 

     

Barnet mangler jo tøj…
Der var én der skrev til mig forleden efter at have set et billede af Alvas garderobe og spørgsmålet lød på om Alva ikke havde mere tøj. Faktum er at det har hun ikke. Jeg synes ikke hun har meget tøj, men jeg synes heller ikke hun har for lidt. Det handler om at det skal spille sammen. Alt sammen. Derfor har jeg også lovet at komme med et par råd til en velfungerende børnegarderobe. Der findes ingen facit men her er hvad JEG gør for at det spiller. 5 nemme råd at følge hvis man ønsker det.

1. Køb færre ting. Jeg køber få ting, men gode ting. Jeg vil hellere have 7 lækre bluser i lækre materialer og god kvalitet end 35 bluser der er standard. Så køb gerne lidt dyrere tøj, i lækre materialer og som holder længe.

2. Find dine (eller dit barns farver) og sørg hele tiden for at farverne i garderoben stemmer nogenlunde overens med hinanden på den måde kan du mixe og matche ALT i garderoben.

3. Hav meget få “trend” ting som man for det første hurtigt bliver træt af og for det andet kan det være svært at passe sammen med noget af det andet hvis du allerede har en god basis garderobe.

4. Sørg for at have en meget allround garderobe. Alva har ikke decideret sommer og vinter garderober. Det meste bliver brugt hele året. Selvfølgelig har hun sandaler og lette sommerkjoler som kun bliver brugt om sommeren, men generelt set er garderoben ens hele året.

5. Lidt i stil med råd nummer 4 kommer her et råd omkring tøj til festlige lejligheder. Lad vær at køb tøj ind til festlige lejligheder du ved du ikke kommer til at bruge igen. Hvis du har en velfungerede garderobe til dit barn kan du altid gå ind og finde et sæt som du kan dresse op eller ned efter behov.

 

Jeg ved godt at indlægget måske blev en kende langt, men jeg håber alligevel i kunne bruge brudstykker af det uanset om i har små eller store børn, drenge eller piger.

Er der noget i ønsker jeg kommer mere ind på i et andet indlæg?

Kys Alberte

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.